Blommegul maskevæver

Blommegul maskevæver fugl (latinske navn: Ploceus Vitellinus). Stammer fra det tropiske Vestafrika. Er en fugleart i Ploceidae familien.

Med kun næbbet som værktøj væver/bygger den blommegule maskevæveres (hannen) indviklede reder af græs og palmeblade og binder rigtige knob for at gøre dem stærke. Når hunnen skal vælge mellem hannerne, leder hun efter den, der kan væve den bedste rede. 

Kendetegn

Generelt:

Hannen: for-hovedet og kinderne er mørke. Panden og lidt af det øverste af brystet kastanjebrunt. Issen, nakken og bugen er lysegul. Orangegul tone på resten af brystet. Ryggen, vingerne og halen er olivenfarvet med lidt mørkere aftegninger. Næbbet er sort. Benene kødfarvede.

Hunnen: brun. Lidt lysere på bugen. Mørkere striber.

Udenfor ligner parringstiden hannerne dem meget, men de har mere tydeligt afgrænsede markeringer på ryggen.

Teknisk:

Cirka 14 cm høj. Vejer mellem 18-22 g. Lægger mellem 3-4 æg. Rugetiden er omkring 12 dage. Kan leve op til 8 år. Kønsmodne omkring 2 år.

Levevilkår/Opdræt

Som de fleste andre væverfugle vil denne art have det bedst i en stor beplantet voliere, hvor hannerne i hele yngletiden vil være stærkt optaget af en tilsyneladende grænseløs række rede byggerier. Blommegul væver er utrættelig som bygningsarbejder, og den vil hurtigt få volieren udsmykket med en 10 eller flere reder, der er nydeligt hængt op i grene eller anbragt i buskadset.

Selv om de for det meste holdes parvis, er det muligt at denne lille, meget selskabelige fugl vil formere sig hyppigere, og med bedre resultater, hvis flere af dem bliver installeret i en virkelig rummelig voliere.

I hele yngletiden er hannen en myreflittig og energisk lille fugl, der dels bruger sine flotte bygværker, som et indledende skridt til parring og æglægning. Der skal skaffes masser af byggematerialer. Bast trævler er meget anvendelige, men fuglene vil kunne bruge praktisk taget alle græsarter, ind imellem dog helst også nogle med ret brede blade.

Foder

Under opdrætningen af ungerne skal man sørge for at de får rigelig levende foder, også spiret frø og diverse græsfrø. De små melorme og maddiker som disse fugle fodrer ungerne med, kan man passende supplere med visse portioner myre æg, kålorme, fluer og den slags.

Et dagligt foder bestående af blandet hirse og kanariefrø er udmærket. Der bør også være kolbehirse og nogle duske frøgræs. Indimellem må de have grønfoder, f.eks. fuglegræs. De vil også have godt af en lille daglig portion melorme eller maddiker – to, tre stykker til hver fugl er tilstrækkeligt. Grit og strandskaller må de altid have let adgang til.

Undgå fødevarer som avocado, chokolade, kaffe, rabarber og alkohol; da disse fødevarer er giftige for alle fugle.