Grøn Kardinal

Grøn Kardinal (latinsk navn: Gubernatrix Cristata). Denne fugl stammer fra Brasilien og Argentina.

Kendetegn

Generelt:

Oversiden er olivengrøn med mørke aftegninger. Kinderne og halsen er gule. Fjertoppen og et stykke på halsen, der ligner en hagesmæk, som er sort. Undersiden er gulgrøn. Næbbet gråligt. Benene mørkegrå. Hunnerne er endnu mere beskedne i farven, og hannernes grønne og gule fjerdragt er hos magerne kun grågrøn.

Teknisk:

Mellem 15-20 cm høj. Lægger mellem 4-6 æg. Rugetiden er omkring 2 uger. Fugle ungerne er klar til at flyve fra reden efter yderligere 14-16 dage.

Levevilkår/Opdræt

En fugl med lidt beskedne farver i fjerdragten. Den er ret ynglevillig i fangenskab. Disse fugle kan holdes i halvstore friluftsvolierer. De er meget hårdføre og behøver ikke kunstig varme om vinteren. Selv om de ofte beskrives som mindre hårdføre end andre kardinaler er de ikke ømfindtlige overfor lave temperaturer. Derimod befinder de sig ikke så godt i fugtig luft, og de vil have svært ved at klare sig i køligt, fugtigt vintervejr, hvis de ikke har et tørt tilflugtsrum at søge ind i. Udenfor yngletiden, kan de godt være sammen med andre fugle af samme størrelse, og de vil komme udmærket ud af det med f.eks. vævere, finker og risfugle. Forskellige arter af fugle plejer ikke at skabe vanskeligheder når de er sammen. Det er kun når de optræder parvis, at der er grund til påpasselighed.

Et tilvænnet par Grønne kardinaler med en beplantet friluftsvoliere for sig selv viser sig som regel at være ret ynglevillige. De vil gerne bygge rede i et tæt buskads. Nogle par bruger også en åben redekasse eller kurv, og andre føler sig mere tiltrukket af en gammel, mellemstor, skålformet rede. Ungerne skal flyttes over i en anden voliere, når det ser ud til, at de kan klare sig selv, og det vil som regel sige et par uger efter at de har forladt reden, når de er ca. en måned gamle. Så begynder forældrene på det næste kuld, og de første unger kan blive udsat for en temmelig grov behandling fra hannen, hvis de stadig er der i yngletiden. I yngletiden vil nogle af dem gerne have færdigblandet insektfoder.

Foder

Grønne kardinaler er forholdsvis lette at fodre, og de vil trives udmærket på blandet frø, faste portioner grønfoder og en melorm i ny og næ. Men som med mange arter gælder det også her, at kostplanen på lang sigt ikke alene skal have til formål at holde fuglene i live og ved godt helbred, men den skal også hjælpe med at fremme ynglelysten på de rette tidspunkter. En jævn og ret spartansk kost, der tilsyneladende er alt hvad fuglene behøver for at holde sig i form, er sjældent tilstrækkelig, når det drejer sig om at få dem til at yngle. Sammen med det blandede frøfoder, der skal bestå af kanariefrø, hvid og gul hirse, hamp og solsikkefrø (de sidste to frøarter dog i afmålte rationer), skal de også have forskelligt grønfoder, og det kan være brandbæger, følfod, mælkebøtter, fuglegræs og den slags. Om foråret skal man give dem nye skud fra frugttræer i knop. Det er ikke nødvendigt at give dem levende foder, undtagen i yngletiden, men med visse mellemrum vil de have godt af at få serveret små lækkerier som melorme, græshopper og lignende. De skal også helet tiden have rigeligt grit og strandskaller.

Som mange andre frøædende fugle fodrer de for en stor del deres unger med insekter – i hvert fald i de første to, tre uger. Man kan give dem maddiker og melorme, men med måde. Det vil også være godt med små græshopper, kålorme, bænkebidere, edderkopper, myrepupper og hvepselarver. Sammen med det sædvanlige frøfoder skal de i denne tid have spiret frø og frøgræs.

Undgå fødevarer som avocado, chokolade, kaffe, rabarber og alkohol; da disse fødevarer er giftige for alle fugle.